“Udtalelser”

Jeanette Lemmergaard,

Head of Department, SDU

”Stemme- og performancetræning ved Lisbeth har i løbet af relativ kort tid forbedret mit personlige udtryk og givet mig mere gennemslagskraft både i min daglige ledelse og i mine kommunikative præstationer. Jeg har under Lisbeths dybt professionelle træning lært hvordan min professionelle stemme kan tiltrække og holde andres opmærksomhed. Jeg ville ønske at jeg langt tidligere i livet havde været bevidst om, hvordan en utrænet stemme kan stå i vejen for en selv og for budskabet.

Det kræver træning at blive dus med ens stemme, og det er her at Lisbeth motiverer, inspirerer og skaber resultater. Hun møder én hvor man er, og under hendes kyndige vejledning har jeg lært at hvile i mig selv med maksimal energi i stemmen på en sådan måde at jeg kan bruge stemmen til ’at tage rummet’ og bruge stemmen som  forstærker af budskabet – det er totalt fedt!”

James Høpner

Efteruddannelseschef PLO

Lisbeth har ikke bare en unik viden om god kommunikation, hun er som person også unik. Hun er ubetinget én af de bedste undervisere jeg har mødt. Hun brænder i den grad igennem og sætter sig sine spor. Jeg har haft stor succes med at bruge Lisbeth på mine ledelseskurser. Derudover har jeg også selv haft enorm glæde af min egen stemmetræning hos Lisbeth. Det er den del af mine efteruddannelse der har flyttet mig mest. Alle burde møde Lisbeth, og opleve hvordan man kan komme tættere på at brænder igennem i sin kommunikation. Hvad enten det er som leder eller medarbejder.

REFERENCER FRA KURSISTER

“Lisbeth har givet mig vinger”

Thyra Pallesen, Sundheds- og omsorgschef, Dragør Kommune

“Lisbeth er med sine kompetencer som audiologopæd, skuespiller og retoriker en uvurderlig kapacitet for Det Kongelige Teater. Der findes ingen bedre voice-coach i Danmark.”

Emmet Feigenberg – tidligere skuespilchef,  Det Kongelige Teater

“I forbindelse med træningen frem til min TEDx talk i 2019 havde jeg fornøjelsen af at blive undervist af Lisbeth Holdt Jørgensen. Jeg har ti års erfaring som foredragsholder, men har aldrig tidligere modtaget undervisning.

Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle lave stemmeøvelser, vejrtrækningsøvelser og træne måder at stå på. Men Lisbeths metoder var helt anderledes. Ved at guide mig igennem forskellige øvelser, hvor jeg lærte at lytte til min egen stemme, til rummet og at positionere mig rigtigt på gulvet, så løste hun alle mine “problemer”.

Hendes øvelser var lette at forstå og udføre, og ved at bruge dem i min præsentation, havde jeg ikke længere problemer med at trække vejret, jeg talte mere tydeligt og havde en langt bedre kontakt til publikum.

Jeg havde frygtet, at Lisbeths undervisning blot ville gøre mig mere nervøs på scenen, da jeg nu skulle huske flere ting, men i stedet klædte hun mig på til at indtage rummet og nyde min tid på scenen. ”

Nadia Plesner, Foredragsholder og Visual Artist

“Der er rigtigt mange kurser, hvor man kan lære hvad man skal kommunikere. Men der er rigtigt få, hvor man rent faktisk træner, at budskabet bliver afsendt optimalt. Uden sammenligning, den ledertræning jeg har gennemgået med det bedste “Return of Investment”

Klas Andreasen, Internal audit, BA Manager LC&I, Swedbank

“Jeg kan varmt anbefale Lisbeth og de principper hun underviser efter. Hun er meget dygtig, professionel og sød. Som bl.a. formidler og underviser mærkede jeg allerede efter første session, hvor meget nemmere jeg har ved at fastholde folks opmærksomhed.”

Marianne Beyer, Grafisk designer, Beyer Design

“Jeg havde fornøjelsen af at overvære en session med Lisbeth hvor oplægsholderen skulle øve en TEDx talk. Lisbeth var helt fantastisk og havde en helt anden tilgang til arbejdet med stemmen og kroppen end jeg har set tidligere. Jeg vil blive meget overrasket hvis du ikke går fra en session med Lisbeth og tænker noget i stil med “wow – det var godt nok fantastisk.” De varmeste anbefalinger her fra!”

Asger Lindholdt, Public speaker coach

“Jeg har undervist topledere i talens kunst sammen med Lisbeth Holdt Jørgensen på Det Kongelige Ledelsesakademi og hver eneste gang oplevet, hvordan hun med sine metoder kan få en persons stemme til at vokse og udfolde sig, så den bliver interessant og værd at lytte til. Hver gang jeg har overværet det, har jeg været dybt fascineret af den proces hun sætter i gang hos sin “klient”, og selvom jeg kun var tilskuer, har jeg også kunnet høre en forandring på min egen stemme.”

Anders Stahlschmidt, Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation

”Det fungerede utroligt godt og langt over min forventning. Hun var levende og engageret og hendes anderledes vinkel fra skuespillerverdenen var lige hvad vi havde brug for. Jeg kan varmt anbefale hende til andre, der har behov for præsentationsteknik træning specielt i en form for hands-on mode”

Michael Jensen, Sr. Director, GN Store Nord A/S

“Jag kan varmt rekommendera Lisbeth! 3 timmars samvaro gjorde mig till en 30 år bättre föreläsare – och LYFTE mig som person, både bokstavligen och bildligt”

Jan Leyon, senior Consultant Obsstetrician & Gynaecologist

“Lisbeth kunne noget så sjældent som at adskille og identificere, med forbavsende detaljeringsgrad nogen af de forskellige parameterre der udgør en god performance. For derefter at samle dem igen. Hun tilbød således videnskabelig og fysisk-kropslige forklaringer og redskaber på oplevelsesmæssige fænomener som; “autencitet”, “ at brænde igennem” og “at fylde rummet ude”.”

Martin Suwalski, privatpraktiserende psykolog